Strict Standards: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, non-static method dc_jqsocialmediatabs::header() should not be called statically in /var/www/web/web520382/nallenet.dk/wp-includes/plugin.php on line 496

Strict Standards: Non-static method dc_jqsocialmediatabs::get_plugin_directory() should not be called statically in /var/www/web/web520382/nallenet.dk/wp-content/plugins/social-media-tabs/dcwp_social_media_tabs.php on line 28
Steen "Nalle" Nielsen – Danmarks mest kompromisløse komiker | Nallenet.dk
Deprecated: Non-static method dc_jqsocialmediatabs::get_plugin_directory() should not be called statically, assuming $this from incompatible context in /var/www/web/web520382/nallenet.dk/wp-content/plugins/social-media-tabs/inc/dcwp_widget.php on line 442

Steen "Nalle" Nielsen - Danmarks mest kompromisløse komiker

Hold kæft, hvor er jeg træt af terror!

Vi kan simpelthen ikke blive ved med at insistere på, at terroristerne ikke må have held til at ændre vores levevis, når vi lige siden 11/9 2001 har levet 100% på deres præmisser. Jeg ved godt, at der var to mennesker, der blev skudt i februar, og et enkelt offer er naturligvis et for meget, men 2 ofre på 14 år? Man skal jo anstrenge sig for at finde noget, der er mindre farligt end terror. Der dør flere mennesker i trafikken hver uge, og vi fucking hader foto-vogne! Uh, det er et udtryk for modbydelig kasse-tænkning, når politiet står i vejen for min ret til at spille GTA Live på de danske landeveje, men terror? For satan, det skal stoppes lige nu! Denne gang var det kun 2, men næste gang kan det jo være både 3 og 4, der dør! Her er en milliard til øget overvågning, vil I ikke have en spandfuld basale rettigheder med i købet? Hvad fanden skal FET dog også med de dommerkendelser?

Terror er efterhånden ligesom X-Factor, ikke kun fordi deltagerne får 72 jomfruer ligesom Citybois, men fordi det for offentlige midler er blevet hypet op til et niveau, hvor deltagerne slet ikke kan være med mere. Se på de terror-angreb, vi har haft i Danmark: En tosse angriber Kurt Westergaard med en økse, en et-benet belgier sprænger sig selv i luften på et lokum. Ok, så når vi ud over det indledende casting-freakshow og finder en vinder, der rent faktisk kan et eller andet, og så slår han to mennesker ihjel. 2! 14 år har vi brugt på at skrige “Ulven kommer!”, og så lunter der en ræv ind på scenen? Jeg har ikke oplevet et større antiklimaks siden The Phantom Menace.

Bevares, det var da det eneste, hele Danmark talte om i en uge, indtil nogen postede et billede af en kjole på Facebook, og det endte da også lidt mere lykkeligt end X-Factor; Omar Whatshisface blev trods alt skudt, før Remee tvang ham til at optræde i Hundige Storcenter, men helt ærligt: Han var en tur på netcafé imellem de to angreb for lige at google, hvor den jødiske synagoge ligger. Det siger sgu’ lidt om, hvor seriøst, manden tager sit arbejde. Dog brugte han cykel og taxa mellem Krudttønden og synagogen, fordi han trods alt var for professionel til at stole på DSB. Det ville da også have været skæbnens lunefulde ironi, hvis han kom for sent til sin terrorhandling, fordi en eller anden tosse havde glemt sin sportstaske i S-toget.

Samtidig ved man bare, at der sidder talentfulde, hårdtarbejdende terrorister rundt omkring i verden og ser det her, mens de tænker “Der var engang, hvor man skulle kapre et fly eller sprænge en ambassade i luften for at kunne kalde sig selv terrorist. Idag kan enhver idiot med en stjålen hjemmeværnsriffel blive terrorist for en aften.”

Kan man joke om Utøya?

Mads Brynnum skrev for nylig et indlæg på sin blog om sine overvejelser i forbindelse med det at lave jokes om Utøya. Indlægget er en reaktion på, at Carsten Bang i norske medier er blevet ganske upopulær, fordi han joker om Utøya i sit nye show “Plukker kameler”. Men kan man overhovedet tillade sig atLæs mereLæs mere

De 10 mest seværdige komikere på DVD

Magasinet M! bad mig i foråret forfatte en top ti over de mest seværdige komikere på dvd. Af en eller anden grund fik jeg aldrig postet listen her på bloggen, men med et halvt års forsinkelse er den her nu endelig. Listen er primært tænkt som en guide til folk, der ikke har set specieltLæs mereLæs mere

Ny hjemmeside!

Velkommen til den nye og forbedrede udgave af Nallenet.dk! Der bliver stadig arbejdet på siden, så kig snart forbi igen! I mellemtiden kan du besøge mig på Facebook eller følge mig på Twitter. Husk også at abonnere på min RSS feed, så du kan følge med i, hvad der sker på sitet. Venlig hilsen Nallen

Kære DSB…

Hvad fanden sker der for, at hele S-togs nettet bliver lammet, fordi et tågehoved glemmer sin taske på Klampenborg station? Hvem er de paranoide tosser, der ringer til politiet istedet for blot at aflevere den i DSB-kiosken? Og hvorfor gider politiet overhovedet iføre sig hele deres Hurt Locker udstyr hver gang? Hvis du skal bevægeLæs mereLæs mere


Strict Standards: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, non-static method dc_jqsocialmediatabs::footer() should not be called statically in /var/www/web/web520382/nallenet.dk/wp-includes/plugin.php on line 496